
​Partner
Vi blev i efteråret 2020 kontaktet af en lille spændende gruppe fynboer, der havde arbejdet med et helt nyt koncept omkring baglys på landbrugsredskaber. De havde døbt deres lille virksomhed Illuminatron A/S.

Qutron A/S arbejder med udviklings- og rådgivnings-projekter. Vi har faciliteter til internt at huse næsten alle faser af projekterne, hvilket giver vores kunder tryghed og hurtige resultater. Vi har mange års erfaring indenfor udvikling, innovation og rådgivning og sørger altid for at give vores kunder et gennemskueligt og effektivt projektforløb.
​
Særligt har vi igennem en årrække arbejdet for BMW og Volvo på specielle udviklingsopgaver. Derfor fandt vi Illuminatron projektet omkring baglygter spændende.
Vi har i Qutron stor fokus på holdbarheden og kvaliteten af det vi laver og vi tror på at et veldesignet produkt skal holde i mindst 10 år. EU’s nye “Right to Repair” lovgivning ser vi som et positivt initiativ og et vigtigt skridt i retning af en mere CO2-neutral fremtid.
​
Netop den indstilling som Illuminatron havde til deres kommende produkt og de tanker der lå bag, ligger fint i tråd med vores målsætning og iøvrigt EU-lovgivningen. Udover de rent tekniske og målsætningsmæssige sammenfald – er den menneskelige kemi en væsentlig faktor – som har skabt et samarbejde, der har grebet om sig og rækker langt ud over det normale i forhold til udviklingsprojekter. Sammen med folkene bag Illuminatron, har vi en gensidig respekt og en åben dialog, der også var medvirkende til at vi i fællesskab fandt løsninger, da vi i projektforløbet løb ind i kraftige forsinkelser – p.g.a den generelle mangel på komponenter.
